29 medaljer til 6 Viborg svømmere ved regionsmesterskabet søndag
Søndag dystede VHIF (Viborg Handicap Idræts Forening) i regionens 4. og sidste stævne i denne sæson i handicapsvømning.
Ved søndagens svømmestævne i Vadum ved Aalborg var der deltagere fra henholdsvis IH Ålborg, Lavia Odder, Lavia Århus, Swim Team Neptun i Randers samt Viborg Handicap Idræts Forening. Der blev svømmet i alle svømningens discipliner: frisvømning, brystsvømning, butterfly, rygsvømning, medley samt holdkap. Der var løb for både begyndere og erfarne, og man kunne deltage i løb på 25 meter op til 200 meter.
Fra Viborg deltog: Nis Heide Pinnerup, Daniel Keller Laursen, Chantal Schade Kanstrup, Nikolaj Møller, Christian Sofus Nielsen og Andreas Maargard.De seks Viborg svømmere leverede super gode resultater og de var meget stolte af de mange medaljer, 29 medaljer heraf 21 guld medaljer.